Velkommen til FIFS

FIFS er en idrætsforening der henvender sig til psykisk sårbare

Her har du mulighed for at dyrke idræt på små hold i forskellige discipliner. Du behøver ikke at være i god form, for aktiviteterne tilpasses efter dit niveau. Der bruges begrebet ’hensyntagen,’ hvor alle følger et fast program, men instruktørerne tager samtidig hensyn til den enkeltes behov og udfordringer.
Det skaber en god atmosfære, hvor alle føler de kan være med. 

Hvorfor?

Foreningens formål er at medvirke til at psykisk sårbare får mulighed for at dyrke idræt og motion, og derved opnå velvære, selvtillid, større livsindhold, bedre fysisk form og et større netværk med mulighed for socialt samvær.

Hvem kan deltage?

Venner og pårørende kan aktivt deltage på holdene. Psykisk sårbare samt deres venner og pårørende kan optages som aktive medlemmer. Som passivt medlem kan enhver borger optages. 

Vil du vide mere?

Har du lyst til at høre mere om FIFS eller tilmelde dig et af holdene, så kontakt idrætskoordinator Britta Dahl.

Email: britta.fifs@gmail.com
Mobil: 21 46 54 24

Vi tager også meget gerne imod forslag til andre typer hold.